AnnonceLuk annonce




Billedserie: De havde bare en fest

11-10-2019

Masser af hygge i Juvi Klubben torsdag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Juvi Klubben i Kalundborg havde torsdag aften inviteret de helt unge til fest i lokalerne i Bredgade, og det blev en rigtig god aften for de unge.

”Det er super fedt,” lyder det flere gange når der bliver spurgt ind til om de unge hygger sig. Og ingen tvivl om at der var fest på en helt almindelig torsdag aften.

Ungdomsklubben Juvi i Kalundborg havde inviteret 4., 5. og 6. klasserne fra skolerne til en hyggelig aften hvor de kunne opleve Juvi Klubben, hvor man ellers skal være lidt ældre for at kunne deltage.

Godt 100 unge mennesker fra syv af kommunens skoler havde taget imod invitationen og mødte op, festklædt og med penge på lommen til slik, sodavand og popcorn.

”Vi prøver at invitere de helt unge en gang om året så de kan prøve at feste i Juvi Klubben, og de elsker det, det er noget helt specielt for dem,” fortæller Nanna Westy Larsen, medarbejder i Juvi Klubben og til daglig lærer på Årby Skole, mens hun langer det ene bæger med popcorn efter det andet over disken.

Mens der er dans på scenen er andre af eleverne i gang med at spille enten billard, bordfodbold eller air hockey. Aftenen bød også på konkurrencer, og selvfølgelig masser af hygge med kammeraterne.

X Factor stjerner

Torsdag d. 24. oktober fra kl. 19-22 vil der være masser af musik for de unge i Juvi Klubben. Her bydes der på hele to X Factor stjerner, nemlig dette års nummer to, Benjamin, og Sigmund, der nåede til semifinalen sidste år.

Ud over de to populære sangere fra X Factor, deltager også Hibeh Ajeel fra Kalundborg, som vandt talentkonkurrencen i Juvi Klubben i foråret.

Musikarrangementet med X Factor stjernerne er for elever der går i 6. klasse og frem, og entreen er sat til kun 40 kr. Billetterne købes i døren.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0