AnnonceLuk annonce




Billedserie: ‘Bonsoir Madame’ for fulde huse

11-11-2018

Big Fat Snake gav koncert i en totalt udsolgt Tømmeruphal. Foto: Ole Agerbæk

Af Jens Nielsen

Tømmeruphallens Cafeteria stod lørdag aften for en totalt udsolgt koncert med et af Danmarks meget afholdte live bands, Big Fat Snake. En koncert med rigtig fin stemning og godt humør hos de mange hundrede som havde sikret sig en billet.

Det populære live band Big Fat Snake er på vej Danmark rundt med deres afskedsturné, lørdag aften spillede de en totalt udsolgt koncert i Tømmeruphallen.

Det er Michelle Strøm og Jack Nielsen fra Tømmeruphallens Cafeteria som stod bag koncerten, i øvrigt deres første store satsning med en halfest efter de sidste år overtog forpagtningen af cafeteriet.

”Det er gået rigtigt fint, masser af glade mennesker og ingen problemer, alt er gået helt efter planen, og vi er da enige om at vi nok vil forsøge med endnu et stort navn til næste år,” fortæller Jack Nielsen søndag formiddag, mens det sidste bliver ryddet væk efter koncerten.

Inden koncerten var 200 af gæsterne til spisning i multisalen, hvor Michelle Strøm havde arrangeret buffet. Billetterne til spisningen har været udsolgt i flere måneder, og billetterne til selve koncerten har været udsolgt den sidste måned.

30 medllemmer fra TGU stod for udskænkningen i de tre barer der var etableret i hallen.

Med kendte numre som No Peace Like In Heaven, female voice, Bonsoir Madame og Run Run Run, leverede Big Fat Snake varen for de mange gæster, hvorefter bandet Junglebeat lukkede festen kl. 01.

Bus til byen

Arrangørerne havde i samarbejde med Kontoret i Kalundborg lejet en bus, hvor gæsterne så kunne blive kørt fra Tømmeruphallen og til Kontoret, hvor festen kunne fortsætte.

”Det var en stor succes, bussen kørte mindst fire ture med 50 personer hver gang, og da klokken var 01.20 var hele pladsen foran Tømmeruphallen ryddet. Det er ikke sidste gang vi bruger den løsning,” siger Jack Nielsen

Næste store arrangement med Michelle Strøm og Jack Nielsen fra Tømmeruphallens Cafeterie som arrangører, bliver Dansktop Forårsfest d. 9. marts. Billetsalget er i gang.

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0