AnnonceLuk annonce




Billedserie: Alt udsolgt til julekoncert

14-11-2020

Af Jens Nielsen

Alle stole var besat da Søs Fenger fredag aften, gæstede Postgaarden med sin julekoncert.

Postgaarden kunne melde udsolgt til fredagens koncert med Søs Fenger, og det er lidt usædvanligt i disse coronatider, hvor koncertarrangører har svært ved at få folk ud til arrangementer.

”Vi kan klart mærke, at mange er afventende og i tvivl, og selv om vi har solgt alle billetter så er der seks som har meldt afbud fordi en er smittet i omgangskredsen og mange har ringet for og høre om arrangementet gennemføres,” fortæller Morten Nystrup, som sammen med hustruen Trine driver Postgaarden i Kalundborg.

”Det betyder utroligt meget for os her på Postgaarden, at i er her i dag og støtter op. Vi er desværre inde i en rigtig dårlig tid, hvor folk er blevet lidt forskrækket for at komme ud, men vi vil gerne bevise, at man kan stadigvæk komme ud og samtidig passe på,” sagde Trine Nystrup i sin velkomst til de 153 som havde sikret sig en billet til aftenens julekoncert. Det er nemlig det antal som må lukkes ind på Postgaarden, så alle corona-regler samtidig overholdes.

I et par timer glemte publikum alt om coronapandemi, mundbind og håndsprit, og kom i stedet for i julestemning sammen med Søs Fenger og hendes dygtige musikere.

”Hvor er det fedt, det her er årets første koncert for os, så vi er ovenud lykkelige for at arrangementet kunne gennemføres, tusind tak fordi i er her i aften,” sagde Søs Fenger inden koncerten startede.

Søs Fenger havde sammensat en koncert bestående af julesange, julesamler, christmas carols samt nogle af Søs Fengers egne sange

Mere sang og musik

Postgaarden inviterer til mere sang og musik, første gang d. 11. december, hvor det er den lokale bruppe Move Out med Kenneth Vester i front, som giver en støttekoncert. Til den komncert er der mulighed for spisning.

21. januar er det den dygtige og populære sangerinde Ida Coor som gæster Postgaarden, måske en billet til koncerten kunne være en god julegaveide.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0