Billedserie: Allikelund studenter sendt ud i verden
Traditionen tro skulle alle de lever som havde fået 12 i det sidste fag, løbe efter vognen, og dem var der mange af i den ene klasse. Foto: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen
Studenterne fra Allikelund Gymnasium i Kalundborg blev sendt ud i sommerlandet lørdag formiddag, efter at de havde fået deres eksamensbeviser.
Studenterne fra Allikelund Gymnasium i Kalundborg var lørdag formiddag samlet i Kalundborghallen, hvor rektor Karen Marie Bach Christensen holdt tale for eleverne og uddelte eksamensbeviser.
Derefter fortsatte festen på Allikelund Gymnasium hvor skolen bøs forældre og elever på en forfriskning, inden der skulle tages gruppebilleder.
To store lastbiler og en minibus holdt klar til at fragte de glade studenter rundt til de mange hold forældre, og kl.13 begav studenterne sig så ud i sommerlandet i de flot pyntede vogne. Et kapitel i elevernes liv er slut og et nyt kan begynde når de mange studenterfester er overstået.