AnnonceLuk annonce




Billedserie: 1500 til kæmpe rock fest

21-06-2019

Flere af eleverne var med på scenen i havneparken. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

1500 skoleelever fik en uforglemmelig oplevelse da de var inviteret til rock fest fredag formiddag i havneparken i anledningen af 40-års jubilæet for Musisk Skole.

Musisk Skole fejrer 40-års jubilæum, og i den anledning var alle kommunens 0. til 3. klasses elever inviteret til et brag af en rock fest i havneparken fredag formiddag, hvor rockbandet TNT underholdte i en time.

1500 elever havde taget i mod invitationen og ingen tvivl om at de fik en stor oplevelse, TNT havde i den grad fat i det unge publikum, og spillede både luftguitar sammen med eleverne, og en lille gruppe fik lov at komme med på scenen og spille på instrumenterne.

”Der har været rigtigt god opbakning til arrangementet fra stort set alle skoler i hele kommunen, og der er ingen tvivl om at eleverne får noget med hjem, det er sjovt for dem at opleve en rockkoncert, det bliver sådan lidt festivalagtigt,” siger Heidi Holme Bjerborg, leder af Musisk Skole, Kalundborg.

”Musik handler om at være glad i låget og spille med hinanden,” råbte forsanger i TNT, Thomas Carlsen, og så var der elleres gang i festen. Guitarist i TNT, Mads Wegner, er i øvrigt guitarlærer på Musisk Skole i Kalundborg.

Festen fortsætter

Musisk Skole fortsætter fejringen af deres jubilæum fra i eftermiddag kl. 15 og til i aften kl. 22, hvor der er musik og anden underholdning fra tre scener.

Se programmet, klik her



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0