AnnonceLuk annonce




Billedserie: 150 år og stadig moderne og attraktiv

17-02-2021

Af Jens Nielsen

Dagli’ Brugsen Refsnæs i Ulstrup kan i dag fejre 150-års fødselsdag, det blev markeret onsdag eftermiddag, selv om det på ingen måde blev på den måde som var ønsket. Senere på året arrangeres et cykelløb og en fest for kunderne.

Den 17. februar 1871 vil være en af de datoer som huskes i Røsnæs historie. Den dag blev der afholdt stiftende generalforsamling i det som dengang hed Refsnæs Forbrugsforening. Det er i dag 150 år siden, og brugsen i Ulstrup ligger der stadig, selv om det på ingen måde er blevet nemmere at drive brugs i de små samfund.

Dagli’ Brugsen Refsnæs fremstår, trods den høje alder, top moderne med et stort udvalg af varer, og direktør i Kalundborg Brugsforening, som ejer brugsen i Ulstrup, Keld Haapanen er da heller ikke i tvivl om, at det bl.a. skyldes et meget aktivt butiksråd og god opbakning fra lokalbefolkningen, at Dagli’ Brugsen Refsnæs stadig findes.

150-års dagen skulle have været fejret på festlig vis, men det har corona restriktioner sat en stopper for, alligevel blev der lidt feststemning i den gamle brugs. Kunderne blev budt på kirsebærvin fra Dyrehøj Vingård og der var mulighed for at rafle sig til en othellolagkage.

Hele sidste uge og de første dage af denne uge, har kunderne kunne lægge deres bon i en stor tønde, og på den måde være med i en konkurrence om en helt ny cykel.

Borgmester Martin Damm var inviteret til at trække vinderen, som blev Claus Smed.

Han har nu mulighed for at deltage i et cykelløb senere på sommeren. Her vil uddeler Jan Thylkjær arrangere et cykelløb på Røsnæs med efterfølgende fest for kunderne.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0