AnnonceLuk annonce




Billedserie: Skal strikke 10.000 skygge-kugler

24-05-2021

Tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard har hele pinsen udstillet en lille del af sit store projekt med at strikke 10.000 skyggekugler på Mødestedet Hallebyore. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard inviterede til skygge-strikke-salon 2. pinsedag på Mødestedet i Hallebyore i forbindelse med “Kunst i pinsen”. Flere mødte op for at give et bidrag med strikkepindene, så målet om 10.000 skygge-kugler bliver nået inden året er gået.

I Mødestedet Hallebyore har man hele pinsen kunne opleve de første 3 %, eller 300, af tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard nye store crowd-knitting projekt “10.000 skygger”.

”Jeg har inviteret strikkere fra hele verden til at være med til at strikke 10.000 skygge-kugler, vi har strikket 3000 på nuværende tidspunkt, og når vi har nået målet, skal det blive til en stor udstilling som skal fryde øjet,” fortæller Sisse Fog Odgaard, som 2. pinsedag var i Hellebyore for at strikke sammen med andre interesserede.

”Ideen er udsprunget af et tidligere projekt jeg har lavet om vores skyggesider om alt det vi ikke vil være, og så er det pænt oppe i tiden at strikke og det her projekt er vi mange som kan være sammen om,” fortsætter Sisse Fog Odgaard.

Deltagerne til mandagens skygge-strikke-salon synes det er svært i starten, men når der skal strikkes 10.000 skygge-kugler, så er der en god mulighed for at få det lært.

Man strikker med tyndt garn på tykke pinde, det giver de store lufthuller. Herefter dyppes de små ’strikkede sokker', i tapetklister og bliver så omdannet til dekorative skygge-kugler.

Sisse Fog Odgaard regner med at målet om 10.000 skygge-kugler er nået til årsskiftet og så skal der findes et udstillingssted i 2022.

"Jeg drømmer og, at udstille et sted med flere forskellige rum, så kan nogen af skygge-kuglerne hæge, de sorte kan måske samles med voldsomt meget lys på, det giver de fedeste skygger, og andre af skygge-kuglerne kan ligge på gulvet i en gange en meter, der skal måske laves en perlekæde af kugler, på den måde får publikum noget at snakke om, så det hele ikke bare hænger ens," fortæller Sisse Fog Odgaard.

Deltagerne til dagens skygge-strikke-salon i forsamlingshuset Mødestedet Hallebyore, var rykket udendørs i det gode vejr. Her blev der strikkert skygge-kugler i flere timer med god sparring fra Sisse Fog Odgaard.

Alle kan deltage i det store ambitiøse projekt. På Sisse Fog Odgaards hjemmeside findes strikkeopskriften til skygge-kuglerne. Se mere, KLIK HER


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0