AnnonceLuk annonce




Billedserie: 10.000 km med vind i håret

14-11-2019

Personalet tog imod og ønskede tillykke. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De to rickshaw på plejecenteret Jernholtparken i Kalundborg har nu tilsammen rundet 10.000 kørte kilometer. Det blev fejret torsdag eftermiddag.

Beboerne på plejecentret Jernholtparken har fået masser af vind i håret efter at foreningen Cykling uden alder, tilbage i 2016, tilknyttede to rickshaw på centret.

Faktisk så rundede de to cykler tilsammen 10.000 km. torsdag eftermiddag, da kaptajn Axel Gadegaard var på tur med Sonja Udsen, der runder 103 år i næste måned.

Medarbejderne på Jernholtparken tog imod da cyklen kom retur og det blev markeret med et lille glas.

”Omkring 1000 ture er det blevet til og på mange af turene er der to passagerer med, så omkring 1400 plejehjems beboere har fået en dejlig oplevelse, og når vi så dertil lægger at der på hver tur  er en pilot som også får en god oplevelse, så er vi oppe på 2.400 gode oplevelser med Vind i håret, oplyser Magnus Trædmark Jensen, som kørte den første tur for fire år siden, og har været kaptajn siden, men nu overdrager han jobbet som kaptajn til Axel Gadegaard.

”Det er blevet en succes fordi der er en række frivillige som vil køre med beboerne, men det skyldes også medarbejderne, fordi i er så opmærksomme på beboernes basale behov. Vi ved alle at frisk luft giver bedre livskvalitet, bedre søvn, bedre appetit,” sagde teamleder Birgitte Thisted.

”Særlig en medarbejder skal fremhæves, det er Tina Egekjær som har været med hele vejen igennem og har gjort en stor indsats for at holde hjulene i gang. De sidste to år har hun fungeret som tovholder og sørget for at bookingkalenderen blev fyldt op med turene så piloter og borgere kan finde hinanden,” sagde Magnus Trædmark Jensen, som havde blomster med til Tina Egekjær.

I følge Magnus Trædmark Jensen skal der tre P’er til før det bliver en succes, Piloter, Passagerer og Personale. Og alle tre dele er altså tilstede på Jernholtparken.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0