AnnonceLuk annonce




Billedserie: Det kræver koncentration

13-10-2020

Det kræver koncentration hvis den lille ring skal rammes. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag startede efterårsferiens aktiviteter på Kalundborg Museum, hvor børn bl.a. kunne prøve den helt nye ringriderbane.

Ringridning er oprindelig en del af middelalderens ridderturneringer, hvor riddere på hest konkurrerede med hinanden om at ramme og få flest ringe på lansen. En turneringsform som ikke kræver stor styrke, men stor koncentration.

Tirsdag havde børn så muligheden for selv at prøve den svære kunst på den hjemmebyggede bane på Kalundborg Museum.

Museets middelalderarkæolog Martin Pavón stod i spidsen for dagens arrangement, hvor børnene først skulle skrive deres navn med fjer og blæk på et diplom. Herefter gik turen om i haven bag Kalundborg Museum, hvor museets kreative håndværkere havde bygget en ringriderbane, som børnene på skift kunne prøve.

Op på hesten og så trak Martin Pavón træhesten gennem banen, og så var det bare lige at ramme den lille runde ring. Enkelte skulle bare have et forsøg, mens andre måtte prøve flere gange, men det krævede stor koncentration.

Efter turen på banen blev alle slået til ridder og kunne så fortsætte med andre middelalderlege, bl.a. kunne der skydes med bue og pil.

Tirsdag var første gang Kalundborg Museum prøvede ringriderbanen af, og Martin Pavón har planer om at udvikle konceptet allerede til næste år, bl.a. med udklædte riddere.

Kalundborg Museum tilbyder også ringridning nu på torsdag, og for at være sikker på en plads, så køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0