AnnonceLuk annonce




Voldssag: Ven træder til i Kino Den Blå Engel

06-11-2018

Mogens Gotlob var stand in for Brian Sønder Andersen, og bød velkommen til en totalt udsolgt koncert. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Mogens Gotlob er trådt til i Kino Den Blå Engel efter at Brian Sønder Andersen blev overfaldet lørdag nat. Tirsdag aften var der endnu engang fuldt hus til en af de utallige koncerter i biografen.

”Fra Brian skal jeg ønske jer allesammen en fuldstændig fantastisk koncert. Jeg håber, at stemningen vil løfte sig, så Brian kan høre det helt ude i Østrup, hvor han ligger med sit ben i gips lige nu.”

Velkomsten kom fra Mogens Gotlob, god ven af Brian Sønder Andersen, og normalt teknisk medhjælper ved koncerterne som afvikles i Kino Den Blå Engel.

Mogens Gotlob er sprunget til og hjælper indehaver af biografen Annette Sønder Nielsen, med afviklingen af koncerterne resten af året, efter at Brian Sønder Andersen blev overfaldet lørdag nat bag Kontoret, og brækkede det ene ben to steder.

Efter velkomsten til de mange gæster som havde sikret sig en billet, kom Anne Dorte Michelsen og Billy Cross på scenen sammen med bandet, til endnu en udsolgt koncert i byens kulturhus.

Og ingen tvivl om at den følsomme danske sangerinde og den seje amerikanske rockguitarist udgør et perfekt match.

”Vi spiller sange fra før og nu, fra 80’erne hvor vi lavede fire album sammen, og så fra her i 10’erne hvor vi har lavet et helt nyt album der hedder ’De voksnes rækker’,” sagde Anne Dorte Michelsen til publikum efter de første par numre.

Og så blev det ellers en aften med en lang række kendte sange fra Cross og Michelsens parløb op gennem 80’erne og til nu.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0