AnnonceLuk annonce




Billeder: Søndag med fuldt program i havneparken

04-08-2019

Mange var mødt op for at se filmen Find Nemo, på storskærm under åben himmel. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der var masser af aktiviteter at vælge imellem søndag i havneparken, børn og voksne var mødt op for at deltage i loppemarked, se film, deltage i Ungdommens Røde Kors arrangement, og for at se Formel 1 på storskærmen.

Søndag var det børnenes tur til at sælge det brugte legetøj eller tøj på børneloppemarkedet i havneparken. Mange var mødt op, både for at sælge, men også mange som ville sikre sig et godt loppefund, masser af legetøj skiftede ejer.

Loppemarkedet var det tredje af i alt fire loppemarkeder hen over sommeren i havneparken.

Find Nemo

Over middag var der så film på storskærmen, I samarbejde med Kino Den Blå Engel kunne alle interesserede se den oscarvindende animationsfilm Find Nemo, hvor børn og voksne blev taget med på en rejse på havets bund for at finde den lille nysgerrige klovnefisk Nemo.

Inden filmen begyndte, var der mulighed for at blive ansigtsmalet i undervandstema.

Arrangementet var et samarbejde mellem Kultur og Fritid og Familiehjørnet Kalundborg.

Verden rundt

Ungdommens Røde Kors var også mødt op i havneparken søndag, her kunne børn komme verden rundt i et spændende stjerneløb, efter at deltagerne havde lavet deres eget pas. Hver gang et nyt land var udforsket, var det tilbage til arrangørerne for at få et klistermærke i sit pas. Rigtigt mange benyttede sig af den gratis aktivitet.

Søndagens sidste arrangement i havneparken, var Ungarns Formel 1 på storskærmen, hvor man kunne følge den spændende kamp om vm-pointene.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0