AnnonceLuk annonce




Billeder: Mange ville smage brød og kager

08-10-2019

Der er travlhed i den nye bagerafdeling i Kvickly. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Håndværkerne er nu blevet helt færdige med den store ombygning af forområdet i Kvickly Kalundborg. En helt ny 20 meter lang disk dominerer området, og tirsdag eftermiddag var der inviteret på masser af smagsprøver.

Det var mere end svært at finde en stol at sidde på i Bistroen i Kvickly, tirsdag eftermiddag. Rigtigt mange var mødt op for at smage på det gode bagværk og de lækre kager for Kvickly bageren.

Anledningen til at der rundhåndet blev delt ud af brød, kager og ost, var markeringen af at håndværkerne nu er færdige med den store ombygning i forområdet.

Hvor der før var blomster og kiosk, er der nu bager. Hele 20 meter lang er disken, som er delt i to afdelinger, en med brød, og en med lækre kager, og kunderne er meget tilfredse med resultatet.

Hele tiden lyder det fra kunderne til både bagerne og til varehuschef Kirsti Thygesen, ”Hvor er det blevet godt, neej hvor er det flot, det har virkeligt giver et løft.”

Nu skal medarbejderne bare helt på plads og få indarbejdet rutiner i den helt nye afdeling, hvor også konditoren er rykket ud, for at være synlig for kunderne.

Blomsterafdelingen er også blevet færdig, og har nu fået plads hvor der før var bager.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0