AnnonceLuk annonce




Billeder: Lær at sejle kajak under trygge forhold

24-02-2019

Tekst og foto: Jens Nielsen

Kalundborg Roklub inviterer i denne weekend alle interesserede til Åbent Hus i Kalundborg Svømmehal, hvor klubben informerer om bl.a. havkajak, kajakpolo, ligesom der er mulighed for at dyste i ergometerroning.

Går du med drømmen om at sejle havkajak eller polokajak, eller bare generelt høre om Kalundborg Roklub, ja så er muligheden der denne weekend, hvor Kalundborg Roklub inviterer til Åbent Hus.

Mange dukkede op lørdag eftermiddag for at høre, se og prøve sporten under sikre og trygge forhold i svømmehal.

Og det at sejle kajak er for hele familien, dagens yngste var 6-årige August som boltrede sig i børnebassinet med børne kajakerne, der var unge og de lidt ældre, fælles for alle så fik de et par rigtigt hyggelige timer og et lille indblik i hvad det vil sige at sejle i kajak og hvordan man erhverver sig et kørekort til havkajak inden sommerferien.

”Vi har lige i øjeblikket 125 medlemmer, og interessen er stigende, vi har fået mange nye medlemmer fra ny tilflyttere som arbejder på bl.a. Novo, og nu prøver vi det her Åbent Hus-arrangement i svømmehallen, det er første gang vi er her, ellers har det tidligere været ved vores klubhus på Gisseløre,” sagde Per Jepsen, formand for Kalundborg Roklub.

Fortsætter søndag

Skulle der være interesserede som ikke nåede forbi lørdag, så fortsætter Åbent Hus-arrangementet også søndag fra kl. 15-17.

Medbring badetøj og håndklæde, opfordrer klubben.

Se weekendens program - KLIK HER



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0