AnnonceLuk annonce




Billeder: Kalundborg Rock’er skyder op

04-08-2019

Festivalpladsen tager form på Gisseløre. Foto: Multidroner.dk

Af Jens Nielsen

En lang række af frivillige er godt i gang med at omdanne den store græsplæne på Gisseløre til en festivalplads. Torsdag, fredag og lørdag afvikles Kalundborg Rock’er for 20. gang.

Godt 400 frivillige bruger en del af deres fritid for at være med til at afvikle Kalundborg Rock’er, som i år afholdes for 20. gang.

Nogle er med en enkelt dag, andre bruger rigtigt mange dage for at få det store set up til at gå op. Søndag var omkring 30 mand godt i gang med at indrette pladsen på Gisseløre. Hele pladsen er hegnet ind, der bliver sat telte op i mange størrelser og til mange formål, der skal indrettes indgangsområde, sættes borde og stole op, så der er nok af opgaver der skal laves før publikum kan træde ind på pladsen torsdag sidst på eftermiddagen.

Nyt i år er, et kæmpe telt på hele 1500 kvadratmeter, som er sat op bagerst på festivalpladsen. Der skal ikke være cirkusforestilling, men det skal bruges af Meny, som skal bespise rigtigt mange gæster. Sidste år var Meny teltet lidt for lille til de mange mennesker, så i år har man taget det store skridt og lejet det kæmpe store telt. Teltet er allerede sat op af teltfirmaet, nu skal det så bare lige indrettes.

Mange kilometer kabel

Omkring fem kilometer kabler skal rullet ud for at Kalundborg Rock’er kan afvikles, det er det lokale elektrikerfirma Multi-Tech der igen i år står for den meget vigtige opgave.

Medarbejderne fra Multi-Tech er vel næsten pladsens vigtigste i de tre dage festivallen afvikles, og de arbejdede også søndag sammen med de mange frivillige.

Der er nemlig ingen øl i hanerne, ingen musik på scenen og ingen lys på kunstnerne hvis ikke der først er trukket de mange kilometer kabel.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0