AnnonceLuk annonce




Billeder: Juletræstænding - et tilløbsstykke

25-11-2018

Den rigtige julemand tændte det store juletræ. Foto: Ole Agerbæk

Af Jens Nielsen

Med op mod 200 besøgende blev juletræstændingen lørdag eftermiddag i Raklev Brugs et tilløbsstykke.

Julemanden ankom lørdag eftermiddag til Raklev Brugs, for sammen med de mange børn at tænde det store juletræ foran forretningen.

Brugsuddeler Kirsten Halskov Andersen bød på hjemmebagte æbleskiver. Børn og voksne tog godt imod alle lækkerierne som Kirsten og hendes medarbejdere serverede. Ud over de mange æbleskiver, kunne gæsterne også nyde gløgg, kaffe og småkager. 

Det aktive butiksråd delte smagsprøver ud på kirsebærvinen fra Dyrehøj Vingaard, samt smagsprøver på ost. 

Og så kunne børnene aflevere deres julesok, som, hvis de har været søde i december, bliver fyldt med godter af selveste julemanden.

En festlig eftermiddag der med Kirsten Halskov Andersens ord: ”Bliver en tradition i Raklev Brugs fremover, men næste år skal der bages flere æbleskiver”.   



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0