AnnonceLuk annonce




Billeder: 50-årige Morten fejret med maner

11-05-2019

Det lykkedes aldrig for Morten Nystrup at få samlet et fuglehus, trods flere forsøg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Morten Nystrup, indehaver af Kontoret og Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus, blev lørdag fejret efter alle kunstens regler i anledning af sin 50-års fødselsdag. Masser af taler og sjove indslag.

Morten Nystrup, eller måske bare Tjaller, har rundet de 50 år og er trådt ind i de voksnes rækker, og det skal selvfølgelig fejres. Derfor var familie og venner inviteret til rund fødselsdag på Postgaarden, lørdag eftermiddag hvor der blev budt på mad og drikke og rigtigt mange sjove indslag.

Gæsterne blev mødt af en nydelig klædt Morten Nystrup iført jakkesæt og slips.

”Det er første gang nogensinde at jeg har haft et slips på, ikke engang til mit bryllup havde jeg slips på, men det ryger af lige om lidt,” grinede Morten mens han havde travlt med at tage imod de mange gæster, der fyldte Postgaarden til sidste stol.

Under sin velkomsttale faldt det fine tøj lidt efter lidt i et fint stripshow. ”svigerfar du kan godt hente dit slips igen, tak for lån,” sagde fødselaren, mens skjorte og bukser blev taget af. Inden under var Morten Nystrup klædt i t-shirt og knælange bukser, helt som alle kender Morten.

Doven

Morten Nystrup er en doven mand og absolut ikke handy mand, det var det gennemgående tema i de mange taler og muntre indslag som fødselaren og de mange gæster blev præsenteret for.

Svigerfar Niels-Erik Sørensen sang, både som Poul Dissing og som Richard Ragnvald, familien trak Morten op på scenen, iklædte ham sikkerhedsudstyr og udstyrede ham med en boremaskine og opmærkede brædder til et fuglehus, men trods god vilje og flere forsøg, lykkedes det aldrig at få fuglehuset samlet, og gæsterne var flade af grin. Der blev også grinet da de to ’venner’ Søren Friis og Flemming Larsen, præsenterede et diasshow med billeder fra Mortens unge dage, billeder som Morten nok helst havde håbet var blevet i et fotoalbum.

Når de mange indtryk fra en lang fødselsdagsfest har lagt sig, skal Morten i gang med at pakke de mange gaver op, for dem var der rigtigt mange af.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0