AnnonceLuk annonce




Bilist uden kørekort endte i have

05-09-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag aften endte en 20-årig mand i sin bil i en have i Høng, da han mistede herredømmet over sin bil i forbindelse med en overhaling. 

Onsdag aften, kl. 20.05, kørte en 20-årig mandlig bilist fra Slagelse ad Høng Landevej, da han foretog en overhaling af en forankørende bil med anhænger på, som blev ført af en 79-årig mand fra Glumsø. I forbindelse med overhalingen mistede den 20-årige herredømmet over bilen, og han påkørte den 79-åriges bil. Herefter fortsatte den 20-åriges bil videre ind i et skilt, og endte i en have. 

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men bilen nedlagde vejskiltet og hækken på sin vej ind i haven. En patrulje kom frem for at undersøge sagen, og det viste sig, at den 20-årige bilist aldrig havde taget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han vil senere høre mere fra politiet, når sagen om færdselsuheldet skal afgøres.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0