AnnonceLuk annonce




Bilist truet med kniv

27-01-2020

Lørdag omkring middag anmeldte et chokeret par, at de var blevet truet af en fremmed mand, der ved en rasteplads på Skovvejen ved Svebølle, havde truet dem med en kniv.

Den fremmede mand var kørt fra stedet i en sølvgrå personbil i østlig retning på Skovvejen. Da parret mellem Jyderup og Svebølle var ved at passere en rasteplads, kørte en bil pludselig ud fra stedet foran dem, så føreren af deres bil måtte foretage en nedbremsning for at undgå et sammenstød.

Føreren af det andet køretøj standsede også, og der opstod en mindre diskussion mellem de to førere. Herunder viste den fremmede mand pludselig en kniv, som han holdt truende frem, samtidig med at han sparkede mod anmelderens bil.

Kort efter kørte han videre i østlig retning og blev ikke langt derfor observeret af en politipatrulje ud fra anmelderens beskrivelse af den truede mands bil. Bilen blev ført af en 26-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for trusler.

Ved en ransagning af hans bil fandt politiet ikke den kniv, som han var mistænkt for at true med. Den 26-årige vil således høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0