AnnonceLuk annonce




Bilist stak af fra færdselsuheld

10-09-2018

Af Jens Nielsen

En bilist stak af efter et færdselsuheld på Østergade ved Snertinge lørdag aften. Politiet søger vidner til hændelsen.

Lørdag aften, kl. 20.45, anmeldte en 70-årig mand fra Snertinge, at en bilist havde mistet herredømmet over sin bil på Østergade, Særslev ved Snertinge, og herefter ramt både en bil, husets facade, en carport og hegn.

Den skadevoldende bilist var efterfølgende blot kørt fra stedet uden at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.

Bilisten flygtede ad Østergade mod nord – Æblekærvej mod øst, indtil sporet sluttede på Skippingevej. Flugtbilisten havde på uheldsstedet tabt nogle bildele, der tydede på, at der var tale om en sølvmetallic bil af mærket Toyota. Politiet forsøger nu at finde frem til bilisten.

Lokalpolitiet i Kalundborg/Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget i anledning af uheldet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0