AnnonceLuk annonce




Bilist påvirket af hash og kokain – oplyste falsk navn

21-01-2021

Af Jens Nielsen

En 37-årig mand fra Høng blev onsdag eftermiddag sigtet for at være påvirket af både hash og kokain mens han førte bil, for at køre bil uden førerret og for at oplyse falsk navn.

Onsdag eftermiddag foretog politiet en rutinemæssig kontrol af en personbil, som blev standset på Holbækvej i Kalundborg.

Da betjentene bad om førerens navn oplyste han sit navn og fødselsdag, som en 39-årig mand fra Odsherred.

Føreren af bilen var påvirket af hash og kokain, så han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Ved nærmere undersøgelse af hans identitet viste det sig, at føreren havde oplyst falsk navn, og at han faktisk var en 37-årig mand fra Høng.

Den 37-årige havde mistet sit kørekort for spirituskørsel, hvilket var årsagen til, at han udgav sig for at være en bekendt.

Han blev derfor sigtet for straffelovens regler om falsk anklage, idet den 39-årige kunne risikere straf, for noget han ikke havde gjort og for kørsel uden førerret. Han blev taget med til en blodprøve, der skal vise hvilke typer stoffer han havde i blodet under kørslen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0