AnnonceLuk annonce




Bil væltede om på taget

19-04-2021

Af Jens Nielsen

21-årig mand kørte galt med sin bil tidlig lørdag morgen. Bilen endte med bunden i vejret.

Tidlig lørdag morgen klokken 05.32 blev politiet sendt til et færdselsuheld på Slagelsevej i Kalundborg, hvor en blist var forulykket og væltet om på taget med sin bil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det viste sig, at en ædru, 21-årig mand fra Jyderup var kørt i en personbil ad Slagelsevej i nordlig retning. I et øjebliks uopmærksomhed var han af ukendte årsager kørt over i den vestlige grøft, hvorefter bilen rullede rundt og standsede liggende på taget.

Den 21-årige var sluppet uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret, oplyser politiet.

Politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0