AnnonceLuk annonce




Bil knust i voldsomt solouheld

13-12-2020

Af Jens Nielsen

En personbil blev knust i et voldsomt solouheld på Dyssevej søndag aften. En midaldrende mand er kørt til sygehuset.

Politi, ambulance og brandvæsen blev kaldt til Dyssevej, mellem Ubby og Slagelse Landevej, søndag aften kl. 20.54, hvor en mand var forulykket med sin personbil i et voldsomt solouheld.

Hvorfor bilen er kørt af vejen, vides ikke på nuværende tidspunkt, men bilen har været op over en skråning og har været rullet hele vejen rundt og er knust stort set hele vejen rundt.

Bilens fører, en midaldrende mand, er med ambulance kørt til behandling på sygehuset.

Ingen andre har været involveret i uheldet på Dyssevej, som var helt spærret for trafik mens redningsfolkene arbejdede på stedet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0