AnnonceLuk annonce




Bil havnede i å

04-03-2019

Af Jens Nielsen

En personbil endte i en å på Kelleklintevej i Jerslev natten til lørdag. Politiet forsøger at få kontakt til føreren af bilen.

Kl. 01.36 natten til lørdag, fik politiet en anmeldelse om, at en bil var havnet i en å på Kelleklintevej, efter at den forinden havde påkørt forskellige genstande. Politiet kunne på uheldsstedet se, at bilen holdt med bagenden nede i åen, men der var ingen personer hverken i eller ved bilen.

Bilen havde forinden påkørt en hæk, en postkasse, et el-skab og et autoværn, og føreren havde forladt stedet til fods.

Via bilejeren fandt politiet frem til den formodede mandlige fører fra Kalundborg, som dog ikke var hjemme ved politiets besøg.

Politiet forsøger nu at få kontakt til ham, så han kan afhøres til færdselsuheldet og kørslen forinden.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0