AnnonceLuk annonce




Beruset og narkopåvirket kvinde påkørte bil

27-05-2020

En bilejer blev påkørt af en kvindelig bilist tirsdag sidst på eftermiddagen på Torvet i Ubby. Kvinden var påvirket af både narko og spiritus.

Tirsdag eftermiddag kl. 17.03 anmeldte en 50-årig mandlig bilejer, at hans personbil netop var blevet påkørt af en anden personbil med en mulig spirituspåvirket, kvindelig fører, på Torvet i Ubby.

Den første patrulje var fremme kl. 17.09 og fik kontakt til en 40-årig kvinde fra Jerslev, som var påvirket af spiritus. Hun blev derfor sigtet for både spirituskørsel og narkokørsel, da hun ved nærmere undersøgelse tillige fremstod påvirket af narkotika.

Den 40-årige blev bragt til skadestuen i Slagelse, hvor hun fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Ingen kom til skade ved påkørslen, der medførte mindre materielle skade på de implicerede køretøjer.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0