AnnonceLuk annonce




Fremgang med plads til forbedringer

15-01-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Til trods for, at flere unge i Kalundborg Kommune nu opnår at få 02 ved afgangsprøverne i dansk og matematik i folkeskolen, hvilket er adgangskravet for at få lov at begynde direkte på en ungdomsuddannelse, er der plads til kraftige forbedringer. 79,5 % af eleverne på folkeskolerne i Kalundborg Kommune har opnået dette i 2017/18, hvilket er 4,3  pct. flere end året før. Kommunen ligger dog stadig på en 93. plads ud af 98 kommuner.

I skoleåret 2016/17 opnåede således næsten en fjerdedel af eleverne ikke 02 ved afgangsprøven i dansk og matematik - og fik dermed ikke mulighed for en direkte adgang til at starte på en ungdomsuddannelse.

Kalundborg Kommune lagde på baggrund af disse resultater en plan med en række mål og initiativer, der har til formål at forbedre resultaterne i kommunens folkeskoler. Kommunalbestyrelsen vedtog planen i oktober 2018. Allerede nu viser de nyeste tal altså en stigning i andelen af elever, som får mindst 02, og man har nu rykket sig til en 93. plads, men Kalundborg ligger således stadig og skraber bunden i enden af skalaen.

Mette Heidemann, Direktør for Børne-, Skole- og Familieområdet i Kalundborg Kommune, er dog meget tilfreds med udviklingen. 

"Der er ingen tvivl om, at det er resultatet af godt arbejde fra både eleverne og deres lærere. Jeg glæder mig naturligvis især over den positive udvikling på elevernes vegne."

Men der er plads til store forbedringer 

Læser man kvalitetsrapporten fra folkeskolen, kan man da også se, at der er lang vej endnu for elever og lærere i Kalundborg Kommune. Der er nu  79,5 pct., der får mindst 02 i dansk og matematik, i 9. klasse, hvor den ganske vidst hed 77,8 i 2015/16 og 75,2 i 2016/17. Dvs. der er altså stadig over 20 pct., der ikke opnår 02 ved afgangseksamen i folkeskolen i Kalundborg Kommune. 

Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag lå i 2015/16 på 6,1 og i 2017/18 på 5,8. Ligeledes ser det ud i henholdsvis dansk og matematik, hvor tallene er faldet fra 6,1 til 5,6 og fra 5,7 til 5,4. Tallene for, hvor mange unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er steget fra  39 pct. i 2014 til 41 pct. i både 2016 og 2017. Derimod er det faldet, hvis man ser på, hvor mange unge, der er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. kl. i folkeskolen. Her siger tallet 85 pct. i 2014 mod 79 pct. i 2016, tallet vises ikke for 2017. Endelig er klager til Klagenævnet for Specialundervisning steget fra 6 i 2015 til 10 i 2017.

Folkeskolen i Kalundborg er skåret ind til benet

Thomas Malthesen Hiort (SF), der sidder i Børn- og Familieudvalget, er da heller ikke så imponeret, da han i den grad mener, at rammerne mangler. Han henviser til, at alle partier under valgkampen var enige om, at man skulle give folkeskolerne i kommunen et løft, men at det alligevel ikke fremgik til budgetforhandlingerne.

”Der er tale om en stigning fra ca. 75 til 79 pct., og fra en 98. plads, der er sidstepladsen, til en 93 plads. Jeg er slet ikke i tvivl om, at skoledere, lærere og pædagoger gør, hvad de kan, men rammerne skal også være der. Vi var alle sammen enige om, at folkeskolen skulle have et løft under valgkampen, men det var ikke det, vi så under budgetforhandlingerne. Folkeskolen i Kalundborg Kommune er fuldstændig skåret ind til benet, og det som Martin Damm siger mht., at vi bruger rigeligt med penge på folkeskolen i kommunen, er jeg fuldstændig uenig i. Vi har en meget stor del af unge mellem 18 og 29 år, der er på offentlig forsørgelse i Kalundborg Kommune, og det viser jo netop, at der er noget, vi ikke gør godt nok - og her er indsatsen i folkeskolen jo selvfølgelig også vigtig. Men det er da rart at høre, at der bliver sagt, at vi skal gøre endnu mere, men jeg kunne da godt tænke mig at vide helt konkret, hvad det er,”siger Thomas Malthesen Hiorth.  

Malene Grandjean (V), der også sidder i Børn- og Familieudvalget, glæder sig imidlertid også over, at der trods alt er en smule fremgang, selvom hun er klar over, at der er et stort stykke arbejde forude.

”Jeg glæder mig over at man kan se, at der umiddelbart er en smule fremgang på skoleområdet, og at der lige præcis på skoleområdet er et fællesfokus blandt os alle sammen i kommunalbestyrelsen i forhold til, at gøre en forskel, og sikre et bedre grundlag for, at eleverne lærer mest muligt. Det er lykkedes Kreds 53 og Kalundborg Kommune at lave en fællesaftale på skoleområdet, og det er jeg glad for, fordi jeg tror på, at det, der for alvor kommer til at rykke på skoleområdet, er en ro, så de kan få lov til at lave det, de er eksperter i  - nemlig at flytte eleverne fagligt,” siger hun. 

Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), formand for Børn- og Familieudvalget, udtaler, at der skal gøres mere, han siger dog ikke hvad.

"Vi bliver nødt til at gøre endnu mere for at sikre, at ingen unge går ud af folkeskolen, uden forudsætningerne for at kunne tage en uddannelse og skabe sig et godt voksenliv.”

Også Kristine Vesterskov Olsen (S), der sidder i Børn- og Familieudvalget, er glad for, at det trods alt, går i den rigtige retning, men mener også, at der skal være fortsat fokus på folkeskolen, og kommer med et par bud på, hvad der er vigtigt.

”Jeg er glad for, at det er gået lidt den rigtige vej. Men det viser også med tydelighed, at vi fortsat skal prioritere og have fokus på folkeskolen. Et fokus vi, i Socialdemokratiet, hele tiden har haft, og fortsat vil blive ved med at have. Tidlig indsats, som i form af 2 lærer ordning i de 1. klasser, der har flest elever er et skridt på vejen. Mere af den slags, det er det lange seje træk, der batter, og fokus på arbejdsmiljø for personalet og trivsel hos eleverne,” siger hun.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0