AnnonceLuk annonce




Bedre cykelforhold.

10-10-2020

Læserbrev:

Bedre cykelforhold

Der er udarbejdet en national cyklistundersøgelse. Målgruppen for undersøgelsen er personer i alderen 16 år eller derover og som cykler i kommunen mindst én gang om ugen. I alle de deltagende kommuner er der gennemført omkring 150 interviews. Undersøgelsen er for at kommunerne får et overblik over cyklisternes vurderinger af cykelforhold.

Kalundborg kommune er ny i undersøgelsen. Mht. den generelle tilfredshed må det desværre konstateres, at vi ligger helt i bund. Tilfredshedsandelen er kun 45% i Kalundborg, Furesø ligger i top med 92% og på landsplan angiver 76% at være tilfreds eller meget tilfreds med at være cyklist i deres kommune. Nu skal man jo tage sådanne undersøgelser med et gran salt. Vores kommune har nogle geografiske langstrakte udfordringer og vores mange små byer spiller sikkert også en rolle. Men forhåbentlig kan denne undersøgelse betyde, at vi gør det lidt bedre for cyklisterne.

Niels Erik Danielsen
Kommunalbestyrelsesmedlem


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0