AnnonceLuk annonce




Bedre Psykiatri: Det er et skridt i den rigtige retning

26-09-2018

Der var i går stormøde hos Bedre Psykiatri Kalundborg. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Bedre Psykiatri afholdte stormøde i går aftes, hvor formanden for Kalundborg Kommunes Børne- & Familieudvalg, Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V) og Gitte Johansen (V), formand for Socialudvalget deltog.

74 var mødt op til stormødet i går, som Bedre Psykiatri afholdte. Det var bl.a. pårørende, men også psykisk sårbare, der stillede spørgsmål til formand for Socialudvalget, Gitte Johansen (V), og formand for Børne- & Familieudvalget, Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), og det blev gjort klart for politikerne, at der stadig er brug for forbedringer på området. Formand for Bedre Psykiatri var dog positiv efter mødet.

”Det gik over alt forventning, også set i forhold til mødet sidst. Gitte Johansen og Karl-Åge Hornshøj Poulsen kunne godt se, at der er mange ting, der halter, men problemet er, at mange af spørgsmålene skal rettes til administrationen, som de nu vil gøre, og så får vi forhåbentlig nogle svar og ikke mindst løsninger,” fortæller Bjarne Rose, der er formand for Bedre Psykiatri Kalundborg, og fortsætter:

”Til næste møde bad Gitte Johansen om lov til, at tage administrationen med, og det vil vi selvfølgelig meget gerne, hvis det betyder, at der kan svares på flere af vores spørgsmål.”

Ros for flere penge til området

Bjarne Rose roste også politikerne for at have fundet lidt flere penge i budgettet til bl.a. de psykisk sårbare. 

”Hver en krone, der kommer til de ramte områder, tæller, og det skal derfor roses. Det løser ikke alle problemer, men det er et skridt på vejen,” siger han.

Bedre Psykiatri havde også inviteret borgmester Martin Damm, men han var forhindret i at deltage.

Der var i øvrigt vagter på til mødet, da Gitte Johansen, til sidste stormøde, modtog trusler. 

”Det er ærgerligt, at det skal være sådan, men når vi inviterer vores politikere, skal vi også kunne beskytte dem, og det gav ro, at der var vagter på,” fortæller Bjarne Rose. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0