AnnonceLuk annonce




Bataljen ved Grand Hotel

16-04-2021

Tidligere borgmester Aage Brejnrod i Klosterparken bag Kålund Kloster. Foto: Bøge Fotografi

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Forhenværende borgmester Aage Brejnrod ser tilbage på urolighederne et par sommeraftener i 1985, midt i hans borgmestertid.

Det var en sommeraften i 1985 midt under Kalundborgs legendariske byfest, Esbern Snarefesten.

Den ellers normalt temmelig fredelige fest endte denne fredag aften med, at en flok mennesker satte kursen mod Grand Hotel, der på det tidspunkt husede iranske flygtninge og begyndte at bombardere hotellet med flasker, så nogle af vinduerne blev knust. Indenfor kunne man ane nogle af beboerne, der forskrækkede søgte ly for kasteskytset.

Urolighederne fortsatte den følgende aften, hvor der blev kastet en brandbombe mod flygtningene på Grand.

Bataljen satte Kalundborg ikke alene på Danmarkskortet men også på verdenskortet, og det på en måde hverken borgerne eller deres borgmester syntes om.

36 år efter

I dag, 36 år senere, giver den daværende borgmester et rids over det, der efter hans mening førte til urolighederne.

- Der var sket det uheldige, at Røde Kors imod mine advarsler havde indkvarteret flygtninge på Grand Hotel, fortæller Brejnrod. Ikke nok med at Røde Kors ikke lyttede til advarslerne, men organisationen havde samtidig aftalt med kommunen, at de beboere, fem-seks familier, som kommunen af sociale årsager havde anbragt på Grand, blev flyttet. Det var disse familier stærkt utilfredse med, og det forstår Brejnrod godt.

Grand Hotel, der nu rummer et lægecenter, ligger tæt på Skibbrogades sydlige ende, der dengang husede en del flere værtshuse, end tilfældet er i dag, det såkaldte minefelt.

Nye cykler

Det var rygtedes, at de danske beboere var blevet smidt ud, og at nogle  flygtninge, allesammen unge mænd, i stedet var blevet anbragt i deres tidligere boliger.

Flygtningene skulle følge undervisningen i sprogskolen, og i stedet for at give dem buskort havde Røde Kors udstyret dem med nye cykler. Det skabte både utilfredshed og forargelse.

Den fredag  aften, midt i byfestugen, var folk henad midnat stimlet sammen på pladsen foran Grand. De begyndte at kaste med flasker, og det endte i et bråvallaslag, som Brejnrod betegner det. Politiet blev alarmeret, og ordensmagten måtte tilkalde forstærkning fra nabobyerne for at genskabe ro og orden i Kalundborg.

Brejnrod mener stadig, som han også gav udtryk for dengang, at en af årsagerne til balladen var, at mange var blevet usædvanligt fulde under den byfest. Som følge af en strejke og deraf følgende mangel på øl, havde nogle restauratører solgt guldøl til nedsat pris, og der blev drukket tæt.

Han købte ikke teorien, der blev lanceret i stort opsatte historier i pressen, om at urolighederne var organiseret af racistiske og fremmedfjendske elementer.

Den teori blev blandt andet bragt til torvs af en ung mand, der blev interviewet af diverse journalister, blandt andre fra tv, og det blev bragt på landsdækkende tv.

- Nej, det passede ikke, det var en impulsiv handling, der bundede i druk, siger Brejnrod.

Hovedvidnet fuld af løgn

Der endte dog også med at opstå tvivl om, hvorvidt urolighederne var planlagt på forhånd. Da tv-udsendelsen om den racistiske konspiration skulle genudsendes, blev genudsendelsen annulleret. I stedet trådte en af de medvirkende journalister frem på skærmen og beklagede udsendelsens indhold. Det havde nemlig vist sig, at hovedvidnet til teorien om konspirationen ikke var til at stole på, lød det.

- Den unge mand, en gymnasieelev, var kendt for at være fuld af løgn, men det blev nu ikke sagt med rene ord, fortæller Brejnrod.

Begivenhederne tiltrak sig kolossal offentlig opmærksomhed også ud over landets grænser. Borgmesteren fik telegrammer både fra Osaka i Japan og fra Egypten, og en fransk journalist mødte op på borgmesterkontret og ville have Brejnrod til at bekræfte, at det var Gadaffi, der stod bag.

- Det kunne jeg ikke bekræfte, bemærker han.

Uheldige omstændigheder

I en kronik om Kalundborg, som den daværende borgmester skrev i Aktuelt, var hans hovedkonklusion, at bataljen bundede i et sammenfald af uheldige omstændigheder, deriblandt at nogen var blevet for fulde, og at sagen var blæst op i en dimension, der slet ikke kunne holde.

- Mit budskab var, at folk hverken var mere eller mindre fremmedfjendske i Kalundborg end andre steder.

Dengang var vi meget optaget af at fastholde vores forpligtelser i henhold til internationale konventioner og vores forpligtelse til at modtage mennesker, der flygter fra krig og nød. I socialdemokratiet var vi meget liberale over for indvandring.

Selvransagelse

Der var dog også tid til selvransagelse. Ved et stormøde i Kalundborghallen blev Foreningen Flygtningevennerne dannet, og den skulle ligesom Komiteen for Flygtninge medvirke til at skabe gode forhold for flygtninge i Kalundborg

I sin kronik i Aktuelt skrev Brejnrod dengang, at borgere i det ganske land kunne drage lære af begivenhederne i Kalundborg og være med til at bekæmpe fremmedhadets grimme ansigt, når det stikker frem.

Brejnrod debatterede via Kalundborg Folkeblad med en kalundborgenser, der hævdede, at borgmesteren tog fejl i sit syn på flygtninge, og han kom med de samme indvendinger, som senere Dansk Folkeparti gjorde gældende, at der kom langt flere flygtninge til Danmark, end landet var i stand til at modtage.  Den pågældende borger pegede på det problem, at var man modstander af den førte flygtningepolitik, blev man beskyldt for at være fremmedhader og racist. Han var ikke uenig med Brejnrod i, at vi bør vise solidaritet med mennesker i nød, men han stillede spørgsmålstegn ved, om de flygtninge, der kom til Danmark, nu også alle sammen var mennesker i nød, eller det var mennesker, der ønskede at forbedre deres levestandard.

Befolkningen havde ret

Brejnrod svarede i overenstemmelse med sit parti, at Danmark skulle klare flygtningestrømmen.

I dag mener han, at sandheden var, at det var befolkningen, der dengang havde ret i at bekymre sig.

Der var måske ikke fare på færde, men der var en tiltagende uro blandt borgerne over de mange fremmede, der ikke altid var lige lette at  inkorporere  i samfundet. I sit tilbageblik mener Brejnrod, at Socialdemokratiet dengang overså, at befolkningen med rette var bekymret over antallet af flygtninge, der kom til Danmark. Det blev grundlag for, at Socialdemokratiet ændrede holdning og i dag kører en stram flygtningepolitik.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0