AnnonceLuk annonce




Ballade på biblioteket

05-09-2019

Onsdag var der ballade på Kalundborg Bibliotek, hvilket ikke er første gang.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag eftermiddag var der ballade på Kalundborg Bibliotek, hvor en gruppe unge mennesker skabte uro, og ikke ville forlade stedet. 

Kl. 16 fik politiet en anmeldelse om, at der var en gruppe unge på Kalundborg Bibliotek, der skabte uro, men ikke ville forlade stedet, da de fik besked herpå. En patrulje blev sendt til stedet, hvor en lille flok lokale unge blev bortvist fra biblioteket. 

Ingen blev dog sigtet for noget i den anledning. Men det er imidlertid ikke første gang, at der er ballade på biblioteket med unge mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Kalundborg Bibliotek har tidligere måtte sætte vagt på om aftenen i en periode, netop fordi en gruppe unge mennesker ikke kunne opføre sig ordentligt.

”Der bliver taget hånd om det. Vi er opmærksomme på at skabe trygge rammer for alle borgere, der kommer og benytter biblioteket. Alle skal kunne være her, uden at der skal være problemer med nogle,” siger Jette Mygind, der er biblioteksleder på Kalundborg Biblioteker.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0