AnnonceLuk annonce




BDO inviterer til informationsmøde og reception

24-10-2018

Peter Westergaard, senior partner hos BDO, inviterer til informationsmøde og reception. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

BDO Kalundborg inviterer til en eftermiddag om skat, moms og personalejura, samtidig fejres det at fra den 1. oktober 2018 blev kontoret på Banegårdspladsen 1, som tidligere var et revisionskontor i kæden Dansk Revision, en del af rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

Den 1. oktober blev skiltene hos Dansk Revision i Kalundborg skiftet ud med skilte fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, og Peter Westergaard er indtrådt i BDO som senior partner.

Det bliver markeres ved en reception torsdag d. 8. november kl. 17 i Kino Den Blå Engel, og inden receptionen inviteres alle interesserede til en eftermiddag om skat, moms og personalejura.

Hvert år i november byder BDO velkommen til informationsmøder om skat, moms og personalejura. Rådgivnings- og revisionshuset, der er blandt landets største, giver en opdatering på det seneste års udvikling i regler og praksis. Sidste år deltog over 1.700 regnskabs- og økonomimedarbejdere i møderne, og i år, hvor mødet foregår i 14 byer landet over, og altså nu også i Kalundborg, regner BDO med at over 2.000 vil deltage.

Mød BDO i Kalundborg den 8. november

I Kalundborg afholdes inspirationsmødet ”Skat, moms og personalejura” torsdag den 8. november kl. 13.30 i Kino, Den Blå Engel, Vænget 4, og mødet varer frem til kl. 17. Programmet er:

  • • Indregistrering og let forplejning
  • • Velkomst ved den lokale konferencier
  • • Aktuel moms. Seneste nyt om moms- og energiafgifter
  • • Aktuel skat. Seneste nyt fra skattefronten især om personalegoder mv.
  • • Personalejura. Seneste nyt om håndteringen af personaleforhold
  • • Præsentation af vores BSO-afdeling. Information om hvad BDO kan tilbyde af løsninger til mindre og mellemstore virksomheder indenfor business support og outsourcing.

Det er gratis at deltage, og møderne er åbne såvel for medarbejdere hos BDO kunder som for medarbejdere i andre virksomheder i det omfang, der er ledige pladser.

Fra kl. 17 afholdes der reception for at markere at BDO nu også er repræsenteret i Kalundborg.

Om BDO i Kalundborg

Fra den 1. oktober 2018 blev kontoret på Banegårdspladsen 1, som tidligere var et revisionskontor i kæden Dansk Revision, en del af rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

”Kontakten med vores kunder kommer til at foregå på samme måde som i dag, nemlig som vanligt gennem deres faste kontaktperson. Kunderne får mulighed for, sammen med deres kontaktperson i Kalundborg, at trække på et særdeles stærkt bagland med både specialafdelinger og internationale kontakter. Vi tilbyder således kunderne lokal indsigt og globalt udsyn,” siger Peter Westergaard, Senior Partner – nu hos BDO.

Der er tilmelding til informationsmødet på www.bdo.dk/kalundborg



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0