AnnonceLuk annonce




Asnæsværket i røg og damp

04-07-2019

Dele af Asnæsværket var torsdag formiddag indhyllet i damp. Foto: Erik Johnsen

Af Jens Nielsen

Asnæsværkets nye blok 6 var torsdag formiddag indhyllet i damp, men det er helt efter planen.

I forbindelse med idriftsætning af Asnæsværkets nye biomassefyrede blok 6, vil der i hele juli måned blive udført kontrollerede dampblæsninger af kedlens damprør, for at fjerne urenheder. De første dampblæsninger blev udført onsdag formiddag, og vil fortsætte det meste af juli måned.

De kontrollerede dampblæsninger udføres i tidsrummet mellem kl. 08 og 18 på hverdage, og vil maksimum udgøre 2 x 10 minutter pr. dag, oplyser Ørsted.

Dampblæsningerne føres gennem en lyddæmper som skal mindske støjen, men der vil dog kunne forekomme lidt støj omkring selve Asnæsværket.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0