AnnonceLuk annonce




Asgers Fisk forlænger sæsonen

26-08-2020

Af Jens Nielsen

Sommercaféen ved Asgers Fisk er lukket for sæsonen, men det er ikke slut med at spise fisk på havnen i Kalundborg. De lækre fiskeretter kan fremover bestilles og spises i Asgers Bar, hvor der er varme.

Efteråret banker på, vejret er skiftende og det er ikke længere så varmt. Efter en forrygende august, er det nu slut med at spise fisk ved sommercaféen hos Asgers Fisk, men fortvivl ikke, Asger Øgelund og personale flytter hele café delen over til Asgers Bar, så man stadig kan spise fisk på havnen i Kalundborg.

”I første omgang forlænger vi sæsonen hele september og så ser vi lige hvordan behovet er, men menukortet er det samme som i caféen og så kommer der lidt ekstra fiskerettet på, bl.a. en fiskeplatte og en sildetallerken,” fortæller Asger Øgelund.

Hele sommeren har den italienske Michelin kok serveret pasta i Asgers Bar, han er nu sendt hjem og nu er der fisk på menuen.

Der er mulighed for at sidde inde eller ude, alt efter vejr, og der er også mulighed for take away.

Asger Øgelund opfordrer gæsterne til at bestille bord på 28157989 eller på facebooksiden for Asgers Bar.

Asgers Bar har lukket søndag og mandag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0