AnnonceLuk annonce




Asger klar med livemusik på havnen

05-08-2020

Asger Øgelund sætter ekstra gang i vesthavnen i Kalundborg med livemusik torsdag, fredag og lørdag i denne uge. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Torsdag, fredag og lørdag i denne uge bliver det rigtigt sommervejr, derfor har Asger Øgelund, indehaver af Asgers Fisk og Asgers Bar på havnen i Kalundborg arrangeret musik alle tre dage.

Alle vejrudsigter er enige om at torsdag, fredag og lørdag kommer der masser af sol og op til 29 graders varme, derfor har Asger Øgelund med kort varsel fået arrangeret livemusik på havnen i Kalundborg alle tre dage.

”Vejret er perfekt til rosé og god mad på havnen, så vi skal have lidt gang i den, derfor har jeg fået fat i tre forskellige jazz trioer som vil underholde fra kl. 18-20 de tre dage, og fredag og lørdag vil der også være en DJ på som efterfølgende spiller solen ned,” fortæller Asger Øgelund.

Planen er at livemusikken vil være i Asgers Bar, men der arbejdes med, om der kan spilles et sæt i baren og et sæt i fisken.

Gæsterne opfordres til at bestille bord til spisning hos Asgers Bar, men hos Asgers Fisk kan der ikke bestilles bord, her er det først til mølle.

”Der er desværre ikke mulighed for at bestille bord i fisken, men vi sætter nogle flere borde og stole op, og ellers er det først til mølle,” siger Asger Øgelund, der er klar til at sætte ekstra liv på havnen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0