AnnonceLuk annonce




Kun For Mænd

21-04-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Gigtforeningens lokalgruppe i Kalundborg arrangerer nu to aftner kun for mænd. Her skal der bl.a. fotograferes i naturen på Røsnæs og spises bålmad.

Den 3. samt den 10. maj er der mulighed for at få finpudset sine evner inden for fotografering, når Gigtforeningens lokalgruppe i Kalundborg inviterer en gruppe af mænd til Røsnæs Naturrum, hvor den står på fotografering og bålhygge.

”Idéen kom egentlig, fordi vi har en mand i Kalundborg, der har stor interesse for fotografering, og han kom på idéen med at samle en gruppe mænd på Røsnæs, hvor de skal fotografere og spise bålmad,” fortæller Palle Amstrup, der er kredskasserer for Gigtforeningen i Vestsjælland, og fortsætter: ”Det er nyt initiativ og vi vil gerne gøre opmærksom på aktiviteten, og invitere nogle mænd med på disse ture.”

Man tilmelder sig ovenstående arrangement Kun For Mænd her: https://bit.ly/nemtilmeld  

Han fortæller endvidere, at de har haft stor succes med madklubber i Vestsjælland. De har indtil videre haft hele syv, og der er rift om pladserne. De har efterfølgende kørt videre med foredrag om antiinflammatorisk mad, hvilket også er en succes. 

”Rigtig mange går op i at spise korrekt, og vil gerne vide mere om kost,” fortæller Palle Amstrup.

Er man interesseret i andre aktiviteter, er man meget velkommen til at kontakte formanden for Gigtforeningen i Kalundborg, Henny Rose Pedersen på tlf.nr. 20710432.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0