AnnonceLuk annonce




Arbejdsulykke: Faldt ned fra tag 

12-12-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Onsdag formiddag faldt en 70-årig mand ned fra et tag i forbindelse med sit arbejde.

Kort før kl. 11 onsdag formiddag fik politiet, via alarm 112, melding om, at en person var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde. En ambulance var sendt til ulykkesstedet for at tage sig af en 70-årig mand fra Eskebjerg, som var faldet 2½-3 meter ned fra et tag, og landet på et stenunderlag. Han blev bragt til skadestuen i Holbæk til undersøgelse og eventuel behandling for slaget mod hoften. 

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken, der skete mens den 70-årige, sammen med andre, var ved at lægge nyt tagpap på, og pludselig faldt ned fra taget. Den tilskadekomne er endnu ikke afhørt, hvorfor årsagen til uheldet ikke er afklaret. Politiet og arbejdstilsynet forsøger nu at få klarlagt omstændighederne for at finde ud af, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0