AnnonceLuk annonce




Antallet af smittede stiger stadig i Kalundborg Kommune

20-07-2020

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune var ellers været med på listen over kommuner i Danmark som ikke har registreret en eneste ny smittet med COVID-19 i efterhånden flere uger, men nu stiger antallet af smittede med COVID-19 igen.

Indtil d. 14. juli var der 80 som var eller havde været smittet med COVID-19 i hele Kalundborg Kommune, men d. 15. juli steg tallet med to til 82, og her mandag eftermiddag er tallet nu steget til 90 i følge Statens Serum Institut, som hver dag kl. 14 udsender en liste over coronasituationen i Danmark, bl.a. hvor mange nye tilfælde af smittede, hvor mange døde og hvordan tallene fordeler sig på alder og køn og kommuner.

Blandt de smittede er to medlemmer af Kalundborg Vægtløfterklub, oplyser klubben på deres Facebookside. De to har selv givet besked til alle dem de har været i kontakt med. Kalundborghallen har valgt at lukke vægtløfterklubbens lokale midlertidigt.

Der er derfor stadig god grund til at overholde myndighedernes retningslinjer om, at vaske hænder ofte, eller bruge håndsprit, holde afstand, undgå direkte kontakt og nys og host i ærmet.

Region Sjælland er hver mandag og torsdag til stede med et mobilt testcenter på parkeringspladsen over for Svømmehallen på J. Hagemann-Petersens Alle i Kalundborg i tidsrummet kl. 10-14, her kan alle møde op og blive testet. Der skal ikke bestilles tid.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0