AnnonceLuk annonce




Anonym borger giver 10.000 kr. til Lions julehjælp

17-12-2019

Siden sidst i oktober har kunderne i Kvickly haft mulighed for at støtte Projekt Julehjælp, arrangeret af Lions Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lions Kalundborg, i samarbejde med Kvickly Kalundborg, er i fuld gang med Projekt Julehjælp, hvor trængte familier får hjælp til at holde en juleaften med god mad og gaver. En anonym borger har lige doneret 10.000 kr. til projektet, og det betyder at yderlig 20 familier kan hjælpes.

Tavlen med Projekt Julehjælp er for femte år i træk sat frem i Kvickly Kalundborg, og kunderne kan hjælpe familier, der har svært ved at få pengene til at slå til i forbindelse med julen, med en julemiddag, slik og julegaver til børnene. Projekt Julehjælp afvikles i et tæt samarbejde mellem Lions Kalundborg og Lions Kalundborg.

Faktisk er det gået så godt med projektet, at der igen i år bliver 40 familier som modtager julehjælp fra Lions Kalundborg. De 40 familier er faktisk også udvalgt blandt de 122 ansøgere, men her i 11. time har en anonym borger henvendt sig.

”Vi har fået en henvendelse fra en kendt kalundborggenser som gerne vil donere 10.000 kr. til det gode formål. Han ønsker at være anonym, men vi er selvfølgelig rigtigt glade for donationen,” fortæller Svend Olesen fra Lions Kalundborg.

Lions Kalundborg har nu mulighed for at 20 familier mere kan sikre sig hjælp til julen.

”De 40 familier som først er valgt, får en julepakke med and, flæskesteg, kartofler, rødkål, slik og gaver, til en værdi af kr. 650,-, og så har vi besluttet at yderligt 20 familier vil modtage et gavekort på hver kr. 500,-,” fortæller Svend Olesen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0