AnnonceLuk annonce




Anne Dorte Michelsen gæster Kalundborg

15-07-2019

Anne Dorte Michelsen giver koncert i Kino Den Blå Engel i Kalundborg den 7. april 2020.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Anne Dorthe Michelsen giver koncert i Kino Den Blå Engel i Kalundborg den 7. april, og biografejerne glæder sig til igen at kunne byde sangerinden velkommen.

I one-woman showet ’Kerneydelser’ graver sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen dybt i sit omfattende katalog af sange om alt fra husarbejde til nationaløkonomi, ensomhed, fællesskab, kærlighedslykke og kærestesorg. Helt alene på scenen med guitar, klaver, computer og strygebræt synger og spiller hun en lang række af sine største pophits, smukkeste sange og sjoveste schlagere.

Familielivet får en omgang med gulvskrubben, husarbejdet adles, kærligheden vinder, helte og heltinder bliver udråbt og kåret, og selv boligboblen får lov at sige sin ærlige mening. Indimellem fortæller Anne Dorte Michelsen underholdende og overraskende historier fra det liv, der ligger bag tilblivelsen af de kendte sange, og anekdoter, de mange år i en musikbranche, der ikke just er for tøsedrenge.

”Vi føler, at Anne Dorte passer godt til Kalundborg, og hun syntes, hun passer så godt i Den Blå Engel. Derfor har hun også altid fået opsætninger til at passe vores scene, og det er et glædeligt gensyn i 2020,” siger Brian Sønder Andersen.

Salget til Anne Dorte Michelsen, der gæster Kino Den Blå Engel den 7. april 2020 kl. 20, begynder torsdag den 18. juli kl. 18 (uge 29) på Kino Den Blå Engels hjemmeside og i biografen. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0