AnnonceLuk annonce




Anklager kræver præst idømt 12-14 års fængsel

13-11-2017

Af Jens Nielsen

Anklager Anja Lund Liin kræver den tidligere præst fra Tømmerup Kirke idømt 12-14 års fængsel.

Præsten er kendt skyldig i at have krænket seks børn seksuelt i forbindelse med sit præstevirke.

I dag mandag fortæller forsvarer og anklager Retten i Holbæk, hvilken straf de hver især mener, den pædofilidømte, tidligere sognepræst fra Tømmerup, Dan Peschack, skal have.

”Der er fundet en helt utrolig manipulation sted. Præsten har koldt og kynisk bildt de her børn ind, at lige præcis det barn, var noget helt særligt. Og at det særlige, de foretog sig, foretog han sig ikke med andre. Det har præsten gjort i 10 år. Det ene barn har afløst det andet. Det er ualmindeligt skærpende”, siger anklageren, ifølge TV Øst.

Straffen skal være minimum 12-14 år

”Det er min helt klare opfattelse, at det her er en ualmindeligt grov sag, og det skal straffen afspejle, siger anklageren. Jeg mener at han skal have ikke under 12-14 års fængsel”, siger hun, skriver TV Øst på deres hjemmeside.

Overgrebene var ganske grove. Der var tale om både anale og vaginale samlejer samt oralsex. De foregik over en periode på ti år, inden en far til en forurettet dreng i fjor gik til politiet.

Senere mandag vil forsvarsadvokat Ulrik Sjölin komme med sit syn på sagen, og på onsdag falder der dom.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0