AnnonceLuk annonce




Anholdt med kniv og for at køre narkopåvirket

16-09-2019

To 19-årige unge mænd blev søndag aften anholdt i Kalundborg, den ene for narkokørsel og den anden for at være i besiddelse af en ulovlig kniv.

Søndag aften kl. 22.53 sigtede og anholdt politiet en 19-årig mand uden fast bopæl på Fr. Andersensvej i Kalundborg, for kørsel i en personbil i narkopåvirket tilstand.

Manden havde ikke taget kørekort, og blev ligeledes blev fundet i besiddelse af 1,3 gram hash. Den 19-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Med i bilen som passager var en 19-årig mand fra Kalundborg, som blev fundet i besiddelse af en halskniv. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og kniven blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt førerretten af sin bil til en person uden kørekort. Den 19-årige fører vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0