Alternativet klar med lokalafdeling

Alternativet var bl.a. med på Folkemødet i Høng. Foto: Rasmus Jørgensen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Det politiske parti, Alternativet indkalder til stiftende generalforsamling for en lokalafdeling i Kalundborg, tirsdag d. 14. juni

Alternativet er nu repræsenteret i Kalundborg kommunalbestyrelse af Torben Toft Andersen, som er partihopper fra Socialdemokratiet.

Nu etableres en lokalafdeling af Alternativet i Kalundborg med stiftende generalforsamling tirsdag den 14. juni kl. 18.00 på Nytorv 8 i Kalundborg

Torben Toft Andersen glæder sig over initiativet og ser frem til at arbejde sammen med den nye lokalafdeling om at gøre Alternativets visioner om bæredygtighed, iværksætteri og udvikling af demokrati til virkelighed i lokalområdet.

Forberedelserne til dannelsen af en lokalafdeling af Alternativet, liste Å, i Kalundborg har stået på siden januar.

Inden selve generalforsamlingen er der fællesspisning og oplæg ved folketingsmedlem Rasmus Nordqvist. Efter generalforsamlingen er der lidt mere godt til ganen og en åben diskussion af, hvordan Alternativet kan gøre Kalundborg bedre end den allerede er.

Del