AnnonceLuk annonce




Alt gik galt – Ældre mand lå fastklemt i halvanden time

07-06-2019

En ælde mand lå fastklemt i en el scooter i halvanden time. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En ældre mand kørte galt fredag formiddag på en lukket el scooter, som væltede, men der skulle gå halvanden time før den ældre mand kom på højkant igen. Alarmcentralen har tilsyneladende sendt en forkert melding til redningsfolkene.

En ældre mand på Klosterbakken i Kalundborg skulle fredag formiddag prøvekøre en helt ny lukket el scooter, som et privat firma var kommet med, men i forbindelse med prøvekørslen tog el scooteren magten fra den ældre mand, og han kørte gennem en hæk og ind i en have, hvor el scooteren væltede, og manden lå så han ikke kunne komme ud.

Den mand som havde leveret den nye scooter ringede til alarmcentralen og rekvirerede en ambulance, men efter 10 minutter blev der rykket for ambulancen og bedt om en ambulance med udrykning da manden var blevet dårlig.

Da ambulancen kom frem kunne de to ambulancereddere ikke selv rejse el scooteren op og få manden ud, og de rekvirerede, via alarmcentralen, brandvæsenet.

Vagtcentralen hos Vestsjællands Brandvæsen modtog meldingen fra 112 som et indsatsledereftersyn, og først da indsatslederen kommer frem på Klosterbakken uden udrykning, bliver der kaldt ud til brandfolkene som, da de kommer frem, løfter el scooteren på højkant så den ældre mand kan reddes ud. På det tidspunkt er der så gået halvanden time.

Den ældre mand er efterfølgende kørt til sygehuset til tjek, men har det efter omstændighederne godt.

”Meldingen der kommer til os lyder på solouheld med en lukket el scooter, intet om at der ligger en mand inde i scooteren, og på den slags meldinger reagerer vi ikke som hvis det er en 112 melding om brand eller færdselsuheld, derfor kører vi frem uden udrykning,” siger Lars Karlsen, chef for det operative beredskab hos Vestsjællands Brandvæsen, og han fortsætter,

”Det burde have været en 112 melding om færdselsuheld med teknisk fastklemt, men jeg ved jo ikke hvad der er blevet sagt til 112-vagtcentralen.”

Inden ambulancen kørte med den ældre mand, oplyste han sælgeren fra scooter firmaet om, at selv om den havde taget magten fra ham, ville han købe sådan en alligevel.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0