AnnonceLuk annonce




Allerede stor interesse for kommende vaskehal

02-02-2019

Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik, foran den helt nye vaskemaskine. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det varer ikke længe inden der åbner en helt ny vaskehal til biler og varevogne i Rørby. Montørerne arbejder på højtryk for at få alt klar til åbningen d. 2. og 3. marts.

Bilister i Rørby og Ubby-Jerslev området får fra d. 1. marts, mulighed for at vaske deres biler lokalt, Lips Autoteknik på Navervænget 2 i Rørby har bygget til det i forvejen store autoværksted, og kan i weekenden d. 2. og 3. marts slå dørene op til en helt ny topmoderne vaskehal til biler og varevogne.

I denne uge er den store vaskemaskine sat ind i vaskehallen hos Lips Autoteknik, og nu arbejder teknikere fra firmaet WashTec på alle de tekniske installationer.

Den nye vaskemaskine vil kunne vaske de helt store varebiler, som er op til 2,90 meter i højden og 2,5 meter i bredden.

Stor interesse

Interessen for den nye vaskehal har allerede været stor, selv om der er en måned til den åbner.

”Vi har fået rigtigt mange henvendelser fra især firmaer, som ønsker at oprette en firmaaftale, og den nye vaskerhal bliver med den nyeste teknik, bl.a. vil den kunne aflæse nummerpladen på den firmabil som er tilmeldt en firmaaftale, og så snart bilen er kørt ind, så starter maskinen og kører lige det program som firmaet på forhånd har aftalt, så bliver det ikke nemmere,” fortæller Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik.

Det bliver også muligt at købe sin vask fra en app på telefonen, på den måde kører man bare ind, vælger sin vask og bliver siddende i bilen mens bilen vaskes.

I weekenden d. 2. og 3. marts inviterer Lips Autoteknik til Åbent Hus, hvor den nye vaskemaskine vil blive præsenteret, og der vil være en lang række af gode tilbud på bilvask den weekend.

Vaskehallen får åbent alle ugens syv dage fra tidlig morgen til sen aften, og opføres også med et venterum hvor kunderne kan opholde sig mens bilen bliver vasket.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0