AnnonceLuk annonce




Rektor efterlyser politisk handling

07-07-2020

Rektor Peter Abildgaard Andersen er bekymret for, at for mange unge tabes på gulvet. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Peter Abildgaard Andersen har i de sidste 14 år været ansat som rektor på Kalundborg Gymnasium, men han er bekymret, fordi man i høj grad stadig taber alt for mange unge på gulvet. Unge, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Han efterlyser, at lokalpolitikerne gør noget aktivt ved problemet, da han ikke mener, at der er sket den store udvikling på netop den front de sidste mange år.

”Vi er nødt til at gøre noget anderledes, og ændre på nogle strukturer, hvis vi skal løfte den gruppe af elever, som aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Eleverne på gymnasiet i dag, er fagligt dygtigere, end de var for 14 år siden. Det er klart skolernes fortjeneste. Men det løser bare ikke problemet med den tredjedel af alle elever, som aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og som sakker længere og længere bagud. Fagligheden er altså steget i de 14 år ja, men ikke overskud og ressourcer, så alle kommer med, og den debat er vigtig, at vi tager. For hvad gør vi  for, at alle kommer med?” siger Peter Abildgaard Andersen.

Peter Abildgaard Andersen oplever, at der er dygtige skoleledere og lærere på skolerne i kommunen, men de har ganske enkelt ikke ressourcerne til at hjælpe den gruppe, der virkelig har brug for hjælpen. 

”Vi har brug for mindre snak om nogle helt konkrete initiativer, og det er her politikerne bør lytte til skoleledere, lærere, forældre og eleverne,” mener Peter Abildgaard Andersen, der også henviser til, at man nok skulle bruge mindre tid på test af eleverne og resultaterne af disse og i stedet arbejde indgå i et samarbejde, hvor man arbejder konstruktivt sammen mellem kommunens folkeskoler og gymnasier. Test giver ikke udvikling, og vi skal i øvrigt ikke kun redde, men også forebygge,” fortæller han.

Helt konkret er hans bud, at vi skal have mere fokus på at skabe gode overgange fra folkeskolen til gymnasiet, og arbejde for at udjævne nogle af de kløfter, der er mellem gymnasiernes og folkeskolernes undervisning.

Kalundborg er en uddannelsesby

”Kalundborg er i dag en uddannelses-by, da der er kommet flere uddannelser til byen inden for de senere år, hvilket flere lokale politikere da også har udtalt, og det skal vi leve op til. Det inkluderer, at vi får løftet børnene og de unge i folkeskolen,” siger Peter Abildgaard Andersen.

Peter Abildgaard Andersen henviser til de nye, videregående uddannelser, som er kommet til byen inden for biotek og maskinteknologi. Han understreger, at det bestemt er en meget positiv udvikling, men da han stadig ser, at vi taber for mange unge, er vi nødt til at sætte ind tidligere. 

”Jeg tror ikke, at der findes så mange friskoler så tæt andre steder i landet, og det er jo i virkeligheden et tegn på, at noget i skolestrukturen er galt. Der må være noget, der ikke fungerer. Eksemplet med Røsnæs Skole er tydeligt. Der lå en folkeskole, der ikke fungerede, og nu ligger der en friskole, der fungerer. Det undrer mig derfor, at man ikke sætter sig ned, og finder ud af, hvad det er, der ikke fungerer, og hvad det er, vi har brug for.” 

Lokalpolitikerne er nødt til at handle

Peter Abildgaard Andersen henviser til, at det er politikerne, der må sætte sig ned og se på problematikken, og finde ud af, hvad der kan gøres. Det nytter ikke bare at tale om dårlige resultater. Der sidder dygtige folk på skolerne, men de mangler ressourcer og muligheder.

”Men vi kan snakke nok så meget og komme med gode idéer osv., men det er politikerne, der skal tage det her op. De skal lægge kursen. Det er i øvrigt vigtigt at påpege, at jeg hverken er sur eller bitter. Jeg har det godt i Kalundborg Kommune, og jeg er stolt af mit gymnasium, men jeg synes altså, vi skal gøre noget mere for vores uddannelsesvej i form af en konstruktivt og fremadrettet dialog. Det er sådan jeg selv driver skole, og i sidste ende vil vi jo alle sammen byen og de unge det bedsteJeg ser det som en helhed, og der ville det være fantastisk, hvis kommunen kunne bakke op, og lave en fælles struktur for hele Kalundborg Kommune. Altså samle os i konstruktiv dialog, som man fx har gjort i Struer og Nyborg,” fortæller han.

Niels Erik Danielsen, medlem af kommunalbestyrelsen (Enh.) i Kalundborg, er fuldstændig enig med Peter Abildgaard, og han ønsker brændende at gøre noget for, at skolerne i Kalundborg ikke ligger og roder rundt i den dårlige ende af skalaen.

”Peter Abildgaard har fuldstændig ret i, hvad han påpeger. Vi må erkende, at statistikkerne vender tommelfingrene ned ad, når vi snakker folkeskoler i Kalundborg. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har for mange der dumper, og for mange, der fravælger folkeskolen og tilvælger de private skoler. Det kan vi kun løse i fællesskab i kommunalbestyrelsen, hvis vi sammen gør noget ekstraordinært. Vi kan heller ikke komme  uden om, at vi har sociale udfordringer i kommunen, som kræver flere ressourcer, i hvert fald i en periode for at rette op, og komme op på et andet niveau. Jeg synes faktisk, at vi, i oppositionen, har forsøgt at gøre noget for at styrke skolen, men vi har talt for døve øren. Der er for meget fokus på, at lærerne skal gøre noget. Men det er os i fællesskab med lærerne, skolelederne, forældrene og eleverne, der skal gøre noget. Men det er påkrævet, at vi gør noget NU,” siger han og fortsætter: ”Derudover er der så meget med, at man skal tale skolen op. Det kan man ikke. Man kan ikke snakke skolen op. Der skal flere ressourcer til. Længere er den ikke. Derudover hænger det jo også sammen med de lave normeringer i daginstitutioner. De påvirker også børnene, når de skal i skole. Vi vil så gerne sikre uddannelse for de store virksomheder, og det er rigtig fint, men det kan man bare ikke, hvis man ikke også gør noget for folkeskolen.”

Vi er ikke i mål

Borgmester Martin Damm (V) er ikke helt enig i alle Peter Abildgaard Andersens betragtninger, men han tilslutter sig dog betragtningen om, at man bestemt ikke er i mål, og at der skal sættes yderligere ind for at ”samle den gruppe unge op”, der har brug for det.

”Peter (red. Peter Abildgaard Andersen) har ikke helt ret, der er sket en halvering af den gruppe, som ikke kom videre, dem vi ’tabte’. Men når det er sagt, er vi bestemt ikke i mål på nogen måde. Det, der piner mig mest, er de unge, der ikke opnår 02. Det skal vi have forbedret. Men jeg mener ikke, at det er økonomiske ressourcer, vi mangler, spørgsmålet er nok nærmere, hvordan vi anvender pengene. Derudover skal man også passe på med, hvad man sammenligner, når vi taler om, hvor vi ligger i statistikken, for der er også forskel på, hvor man kommer fra. Kultur er svær at ændre, det tager ofte generationer. Men vi skal begynde i udskolingen, og blive bedre til at se, hvem der har kurs mod ingenting. Vi skal yde en større indsats, eller måske en anden indsats. Generelt skal vi nok også alle lære at indrette systemet, så det kan rumme folk med anderledes tilgang til tingene, så alle kan fungere,” slutter Martin Damm. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0