AnnonceLuk annonce




Aflyst

09-05-2021

Der bliver ingen musik i vandkanten i Havnsø i år. Arrangørerne af Musik i Havnsø har aflyst dette års arrangement. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De gæster som i år havde glædet sig til bl.a. Sømændene, Rasmus Bjerg - som John Mogensen og flere kendte Stand-Up navne, til Musik i Havnsø sidst i juli måned, bliver desværre skuffet. Foreningen bag det populære musikarrangement i vandkanten i Havnsø ser det ikke muligt at gennemføre de planlagte arrangementer 30. og 31. juli i henhold til de udsendte retningslinjer.

Hvert år i uge 30 skabes et kæmpe sammenhold og fællesskab af frivillige og gæster, der sammen holder Danmarks største havefest, og det er Foreningen Musik i Havnsø meget optaget af at beskytte, og at afholde arrangementet efter de gældende retningslinjer, vil ændre festens karakter i en så væsentlig grad, at den ikke vil være til at kende, derfor har Foreningen Musik i Havnsø besluttet at aflyse årets musikarrangement.

”Musik i Havnsø er en samlende kæmpe havefest, hvor alle mødes på kryds og tværs, og vi ville ødelægge denne unikke fest ved at dele området op i sektioner á 200 personer med egen indgang, bar, madbod og toiletter”, udtaler formand Kristian Kallenbach i en pressemeddelelse.

Musik i Havnsø planlægger at afholde det arrangement, alle kender og elsker næste år i uge 30, som er 29-30/7 2022.

”Alle leverandører og kunstnere er kontaktet, og der er igen i år stor forståelse for vores situation. Vi har endnu ikke fået kompensation fra staten for sidste års arrangement, og det går selvfølgelig også ud over alle, der skule have leveret udstyr eller optrådt i 2020, og alligevel er alle klar til at flytte arrangementet til 2022. Det er stort!”, stemmer næstformand, bar- og sponsoransvarlig Jonas Christiansen i.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0