AnnonceLuk annonce




Ældrefest med et kæmpe scoop

15-07-2020

Keld og Hilda og akkompagnatører Mickey Pless underholder til ældrefesten i 2021 

Af Jens Nielsen

H.F. Vestsjællands Venner kan præsentere et af landets mest populære ægtepar til næste års ældrefest i Hvidebækhallen. ”Et kæmpe scoop” siger formanden.

Et af Danmarks mest berømte ægtepar Keld & Hilda kan i 2021 fejre et bemærkelsesværdigt 100-års jubilæum. Her er det 60 år siden, at Keld Heick fik sin debut og 40 år siden, at Hilda første gang optrådte offentligt med Keld. Keld & Hilda har allieret sig med én af Danmarks dygtigste akkompagnatører Mickey Pless i et vaskeægte 100-års jubilæumsprogram med evergreens og anekdoter.

Den landsdækkende turne starter i Hvidebækhallen, når det populære ægtepar står på scenen til ældrefesten torsdag d. 4. februar 2021, endnu engang arrangeret af H.F. Vestsjællands Venner.

”Det er et kæmpe scoop, ingen tvivl om, at Keld og Hilda rammer målgruppen ved ældrefesten, og så er vi selvfølgelig glade for, at de starter deres jubilæumsturne hos os, det bliver fantastisk,” siger Niels-Erik Sørensen, formand for H.F. Vestsjællands Venner og tovholder på ældrefesten.

Publikum kan glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere. Der bliver også masser af Melodi Grand Prix nostalgi, når hele Danmarks Mr. Melodi Grand Prix Keld Heick fortæller anekdoter. Keld & Hilda vil også undervejs krydre den musikalske fortælling med andres sange fra de sidste 60 år.

Billetter revet væk

Ved dette års ældrefest i Hvidebækhallen var alle 750 billetter revet væk på godt to timer, og sådan bliver det helt sikkert også når billetterne til 2021 festen sættes til salg d. 1. november.

Ældrefesten byder, traditionen tro, også på anden underholdning, bl.a. populære Butterflies, som underholder under spisningen og spiller op til dans senere på dagen. Den øvrige underholdning er endnu ikke helt på plads, oplyser Niels-Erik Sørensen



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0