AnnonceLuk annonce




Ældre kvinde narret af tricktyve

29-10-2020

kontakt@tv-kalundborg.dk

Onsdag først på aftenen anmeldte en 91-årig kvinde fra Kalundborg til Midt- og Vestsjællands Politi, at hun netop havde været udsat for tricktyveri. 

Kort forinden havde den 91-årig ældre kvinde haft besøg, i sit hjem i Munkesøparken i Kalundborg, af en kvinde, som sagde, hun var fra hjemmeplejen. En nabo kom på besøg samtidig med kvinden, og to mænd gik ud af den 91-åriges hjem. Den 91-årige var blevet lokket til at gå med kvinden ud på badeværelset, hvorefter mændene var gået ind i lejligheden. Fra soveværelset blev bl.a. stjålet en guldring og et armbånd.

De tre personer beskrives som:
A. Kvinde, ca.165 cm høj, 30-35 år, sort skulderlangt bølget hår, anden etnisk herkomst end dansk, talte med accent, iført mørkeblå dynejakke
B. Mand, anden etnisk end dansk, ca. 165 cm høj, sort hår.
C. Mand, anden etnisk end dansk, ca. 165 cm høj, skægstubbe.

Borgere, der har bemærket de tre personer færdes omkring Munkesøparken i Kalundborg ca. kl. 17.15 onsdag eftermiddag, og som kan komme med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114. 

Oplysninger om et evt. køretøj, kan have stor betydning for efterforskningen. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0