AnnonceLuk annonce




Åben brev til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune.

28-07-2020

Læserbrev:

Åben brev til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune

Den 29. juni 2016 behandlede Kalundborg Kommunes Kommunalbestyrelse en sag om dispensation fra lokalplan, Havnevej 1, Havnsø til at indrette to værelser i den hedengangne Havnsø Kro (pkt. 21 på dagsordenen). Der var tale om en lovliggørelsessag, da værelserne allerede var blevet indrettet uden de nødvendige tilladelser fra Kalundborg Kommune, og i strid med gældende lokalplan.

Kommunalbestyrelsen besluttede ikke at meddele dispensation, og så kunne man vel forvente, at administrationen i Kalundborg Kommune følger op på Kommunalbestyrelsens beslutning ved at få forholdene lovliggjort.

Nu er der gået godt 4 år, og der er stadig værelser i bygningen Havnevej 1. dog med den lille forskel, at der nu er flere værelser end de to der blev søgt dispensation til i 2016. Siden 2016 er der endvidere i strid med gældende lokalplan, og uden de nødvendige tilladelser fra Kalundborg Kommune indrette 3 værelser i bygning nr. 2 på ejendommen. Af BBR fremgår det, at Bygning nr. 2 kan benyttes til restaurant, café og konferencecenter uden overnatning. Det således også i strid med lokalplanen.

Hvad er så grunden til den manglende lovliggørelse af forholdene? I bedste fald kunne man få den mistanke, at der er tale om en administration der ikke vil tage hånd om sagen fordi Kommunalbestyrelsen ikke fulgte administrationens anbefaling tilbage i 2016.

Det kunne være interessant at høre om der er en af de politikere der var med til at beslutte ikke at meddele dispensation fra lokalplanen, som kunne tænke sig at knytte en kommentar til at der på intet tidspunkt siden 2016 syntes at være fulgt op på sagen fra administrationens side.

Der er sikkert mange der synes, at det er et uheldigt signal at sende; at man ikke behøver at rette sig efter gældende lokalplaner og kommunens afgørelser i øvrigt.

Mvh
Sune kristjansen
Solvej 1
4591 føllenslev



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0