Borgmester svingede den store hammer

20-03-2013

 

I dag begyndte nedrivningen af 30 boliger på Lundevej 38, Det var Borgmester Martin Damm der med en forhammer slog det første hul i boligkarren, og lavede hvad man vel kan kalde et omvendt første spadestik!
Baggrunden for nedrivningen er bygningens utidssvarende stand og de deraf følgende udlejningsproblemer gennem flere år. Der er tale om små 1- og 2-værelseslejligheder, der blev opført i 1958 efter datidens byggestandarder og materialekrav.
Boligblokken hører under boligselskabet Alliken, der administreres af Bygge- og boligadministrationen Domea.
Den 2 etager høje boligbebyggelse er opført i 1958 og rummer 30 lejligheder fordelt på 7 opgange. Det bebyggede areal er på 540 kvadratmeter med et samlet boligareal på 1.080 kvadratmeter.
Midtsjællands Nedbrydning i Merløse har vundet licitationen om nedbrydning og udfører opgaven de næste cirka to måneder.Efter nedrivning og bortfjernelse sættes grunden til salg.
 
Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0