AnnonceLuk annonce




Novo skal ansætte 100 i Kalundborg

04-03-2014

Medicinalvirksomheden har fået vokseværk og forventer at skabe 1.000 nye job i løbet af året.

300 af dem er til operatører, hvoraf de 100 skal ansættes i Kalundborg. Et område hvor finanskrisen har ramt hårdt, skriver Fagbladet 3F.

- Flere får mulighed for at komme i arbejde. Det er vi selvfølgelig glade for. Det betyder rigtig meget, når en stor virksomhed skal udvide, siger Flemming Lassen, formand for 3F Kalundborg.

Flemming Lassen håber desuden, at der kan komme mange følgejobs i hælene på udvidelsen. Det kan for eksempel være i forhold til at installere, reparere og vedligeholde anlæggene.

På Novo Nordisk glæder de sig til at byde de nye medarbejdere velkommen.

- Vi har brug for superdygtige folk, og vi gør meget for at træne dem, siger Claus Hasselbalch, der er rekrutteringschef hos Novo Nordisk.

Det er især udviklingen af diabetesmedicin, der har givet vind i sejlene hos Novo Nordisk.

Kilde Fagbladet 3F



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0